


Fra sidelinjen var Jacob Neestrup ikke det mindste i tvivl.
For selvom FC Midtjyllands spillere og stab brød ud i jubel ved Franculinos 1-0-scoring søndag aften, havde FC Københavns cheftræner spottet et frispark kort forinden.
Det fortæller han til den skrevne presse efter 1-1-resultatet i Parken.
- Det var hårdt og intenst med mange spilstop, men så kan man undre sig over, at det eneste spilstop, der manglede, var ved 1-0-scoringen.
- Det er en holde-forseelse, og det må man ikke i fodbold. Det mål skal annulleres, ligesom VAR gik ind og tog blandt andet et mål fra os mod Vejle i Parken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Du signalerede meget tydeligt ude fra bænken, da de scorede. Hvad var din fornemmelse?
- Jeg var 100 procent sikker på, at målet ville blive annulleret. 100 procent. Ud fra præcedens. Det er en holde-forseelse, og det må du ikke - slet ikke bagfra.
- Det er i hvert fald det, vi har fået at vide meget klart, men derfor skal vi gøre det bedre i sekvensen efter, understreger FCK-træneren.
Sundberg var god
Det betyder dog ikke, at Jacob Neestrup giver skylden til kampens dommer.
Det er i stedet VAR-rummet, han peger på.
- Jeg bebrejder ikke dommeren. Jeg synes, at Jakob Sundberg er rigtig, rigtig god i dag, og jeg synes virkelig, at man får lov til at gå til den.
- Men rent principielt skal en holde-forseelse tages i VAR-rummet, når de løber ned og scorer lige bagefter. Det er ikke noget med et nyt angreb.
Det lignede længe, at Franculino Djú skulle blive kampens eneste målscorer, men i slutningen af kampen steg indskiftede Munashe Garananga til vejrs og sikrede de danske mestre det ene point.
Nu venter en landsholdspause, inden FC København møder Silkeborg på udebane.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
3F Superliga






































