





Matt O’Rileys første kamp i denne sæson var for Brighton.
Den danske midtbanespiller scorede i kampen mod Fulham, men sidenhen udviklede tingene sig.
Pludselig blev kursen sat mod Frankrig, hvor Marseille blev næste destination. Her har han fået en glimrende start.
I weekenden lavede han både mål og assist for den franske storklub, og hovedpersonen er da også ganske godt tilfreds med starten i det franske.
- Jeg var godt klar over, at det ville blive god erfaring for mig.
- Klubben har mange passionerede fans og spiller selvfølgelig en god form for fodbold, der passer mig perfekt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har også fået en træner, der stoler på mig. Det hjælper meget som spiller.
O’Riley peger selv på den rolle, han har fået i Marseille.
- Jeg har altid sagt, at hvis jeg spiller lidt dybere i banen med tilladelse til at komme højere op, så får man også den bedste Matt på banen.
- Og det er det, jeg gør nu.
Uvis fremtid
Marseille har i første omgang lejet O’Riley, som bekræfter, at aftalen ikke indeholder en købsoption.
Derfor er klubfremtiden også uvis fra sommer.
Det prøver han ikke at fokusere på.
- Jeg tænker ikke så meget over det.
- Det er virkelig god erfaring for mig at spille for Marseille.
- Jeg nyder det bare hver dag, og jeg prøver ikke at tænke så meget fremad.
- Jeg ved godt, at jeg står til at skulle tilbage til Brighton, men man ved ikke, hvad der sker i fodbold.
- Vi tager det, når det kommer, siger han.
O'Riley blev efter weekendens præstation hædret for sin præstation. Læs mere om det her.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere

Marseille
Ligue 1
Danmark
































