Jakob Poulsen står fra næste sæson i spidsen for AGF.
Det blev offentliggjort fredag morgen.
Jakob Poulsen var del af en større udvælgelsesproces, men i sidste ende valgte man at købe ham fri af Viborg FF, hvor han har været siden 2021.
Og det er faktisk også hans eneste trænererfaring. Først som assistent og siden 2023 som cheftræner for Viborg.
Derfor kan han ikke bryste sig af den store trænererfaring. Det var dog også noget af den friskhed, en ung træner kommer med, som gjorde udslaget for fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, selvom det ikke er det eneste grundlag for valget af Jakob Poulsen.
- Grundlæggende handler det om, hvor dygtig man er som træner. Man lander ikke bare i AGF, fordi man er relativ ung, siger 'CV' til Bold og den øvrige presse og fortsætter.
- Det samlede billede overbeviste mig. Vi har forsøgt at være rundt i alle hjørner af Jakob og de andre, vi har haft fingrene nede i, og så er det, det samlede indtryk, der gør det.
Det faktum, at han er en forholdsvis ung træner med nye øjne på fodboldspillet, var et af punkterne, fodbolddirektøren fremhævede over for pressen i forbindelse med præsentationen af den nye træner.
Han havde dog ikke flere trænermæssige punkter, han ville fremhæve.
I stedet lagde Carsten V. Jensen på, at hans spillerkarriere også har haft betydning for, at pilen pegede på Poulsen.
- Det er 35 landskampe, to slutrunder tror jeg, et par mesterskaber som anfører, et par gange årets spiller osv., samtidig med at det øjeblik han fik muligheden i Viborg bare, tog den fra spidst og løste den så godt, at vi nu står her. Jeg synes, Jakob er et super trænertalent.
- Den erfaring, han har, handler ikke bare om hans trænerkarriere, men den handler også om spillerkarrieren, for han har været en anfører og taktikker, der har fat i sine medspillere på banen, så han har øvet sig i det i lang tid.
Jakob Poulsen er tiltrådt med det samme i AGF. Snart venter en række træningskampe inden første 3F Superligakamp mod Sønderjyske den 20. juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga


































