Historiens største spillerbudget og en beskeden femteplads.
Brøndby har ikke just imponeret i de første ti kampe af sæsonen.
Men krisesnak vil sidste sæsons bedste spiller, Nicolai Vallys, slet ikke høre tale om. Heller ikke oven på 1-4 blamagen mod FC Nordsjælland i mandags.
- Der er ingen krise her. Vi står sammen, har haft nogle gode snakke på vores møder. Nu rejser vi os sammen, siger Nicolai Vallys, der mod FC Nordsjælland startede inde for første gang i sæsonen.
Nicolai Vallys erkender dog, at den første del af sæsonen har været en skuffelse for Brøndby, der slet ikke har leveret på det niveau, man kunne forvente.
- Vi har været alt for ustabile og skal levere bedre præstationer, erkender Nicolai Vallys.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hans sæson har foreløbig været spoleret af den knæskade, han pådrog sig på træningslejren inden starten på sæsonen. Men nu er han på vej tilbage på det niveau, han tidligere har vist.
- Det er ikke optimalt, vi er så langt efter førstepladsen. Derfor går vi også efter, at forspringet kun skal være seks point efter søndagens kamp, siger Nicolai Vallys.
Han og holdkammeraterne ser ind i et scenarie, hvor de blot har hentet ét point mod top-6 klubberne, mens de øvrige 14 er hentet mod bund-6 i Superligaen.
- Vi må erkende, vi har lagt os selv under et større pres. Vi er i en situation, hvor vi skal have nogle sejre, pointerer Nicolai Vallys, der har åbnet døren for en kontraktforlængelse med Brøndby.
Han er i hvert fald klar til at lytte, hvis fodbolddirektør Carsten V. Jensen kommer med et tilbud. Det kan du læse meget mere om lige her:

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga























