Nicolai Vallys har scoret sit første hattrick for Brøndby.
Der opstod ellers en del tvivl, om målet til 4-2 skulle tildeles Vallys eller Frederik Winther, da det ikke kunne ses, om bolden var i kassen i første omgang.
Kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, fortæller til bold.dk, at målet bliver tildelt Nicolai Vallys, da det var linjedommerens vurdering.
- Min linjedommer kalder, at den er inde i første omgang, og så har jeg siddet og kigget på tv-billederne, og der kan jeg ikke se, om bolden er inde eller ej, og derfor går vi med det kald, som min linjedommer sagde ude på banen.
- Derfor får Nicolai Vallys målet. Det er slået helt fast nu, for VAR kunne heller ikke finde en vinkel, der 100% kan sige, om den er inde eller ej. Så derfor er det linjedommerens kald, der står ved magt, fortæller Jørgen Daugbjerg Burchardt til bold.dk.
Målet blev efterfølgende tjekket igennem for en potentiel offside-situation, og det skyldes, at man tjekkede, om bolden var inde i første omgang, og om Vallys skulle være offside, da han lå nede på stregen - hvis bolden altså blev vurderet til ikke at være inde.
Jørgen Daugbjerg Burchardt fortæller dog til bold.dk, at målet også havde fået lov til at stå, hvis det var blevet Frederik Winthers mål.
Se situationen i klippet øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga




































