
På trods af flere store chancer lignede det længe en målløs pointdeler mellem Viborg og Brøndby.
Emmanuel Dennis ville det dog anderledes.
I de døende minutter blev den indskiftede nigerianer således den helt store helt for de blå-gule gæster, da han scorede sejrsmålet og fik jublen til at bryde løs.
Det glæder i den grad Nicolai Vallys, at holdkammeraten endelig formåede at få hul på bylden.
- Jeg er glad for ham. Dejligt, at vi fik prikket den ind til sidst og dejligt for ham. Det er fortjent, siger Vallys til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby-profilen sætter desuden også ord på betydningen af den vigtige sejr.
- Begge hold har store chancer, og det er vildt, at den her kamp står 0-0 i så lang tid. Så det er dejligt, at det gik vores vej i sidste ende.
- Det betyder alt. Vi er glade igen efter en fodboldkamp, og nu skal vi ride videre. Vi har fire-fem kampe tilbage og skal bygge noget momentum.
- Vi sigter så højt, som vi overhovedet kan. Vi tager én kamp ad gangen, lyder det fra Nicolai Vallys.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
Brøndby IF
Viborg FF
3F Superliga




































