
Liverpool spillede en flot kamp mod Real Madrid tirsdag aften i Champions League.
På Anfield tog de en 1-0-sejr, selvom det i realiteten kunne være blevet til mere.
En velspillende Thibaut Courtois holdt Liverpool fra at score flere mål.
Men et enkelt var også nok, da Liverpool formåede at lukke ned for Kylian Mbappe, Jude Bellingham og de andre Real Madrid-stjerner og holde nullet.
Det understreger vigtigheden i at kunne lukke af bagtil.
Det mener Virgil van Dijk, som også skeler til konkurrenterne og den nuværende førsteplads i Premier League, Arsenal.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man kan se, at Arsenal i øjeblikket er flyvende, og det handler om, at de holder buret rent og ikke indkassere chancer.
- Vi har kvaliteten til at gøre ondt på alle i omstillingerne, og de starter i forsvaret. I dag (tirsdag, red.) så man det hårde arbejde.
- Vi skal fortsætte. Søndag bliver endnu en svær kamp (mod Manchester City). Vi ved alle, hvordan fodbold fungerer - det kan ændre sig over natten, siger Virgil van Dijk til Amazon Prime.
Med sejren rykker Liverpool op på ni point i Champions Leagues ligafase efter fire runder.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Liverpool
Champions League


























