En ny æra i dansk kvindefodbold bliver sparket i gang fredag aften.
For første gang skal de danske kvinder spille Nations League, men det bliver også for første gang under den nye landstræner.
Svenske Andrée Jeglertz har nemlig overtaget Pernille Harder og co. efter Lars Søndergaard, som stoppede efter sommerens VM-slutrunde.
Jeglertz' første opgave bliver mod giganten fra Tyskland, og der er sket lidt siden Søndergaard.
Ifølge UEFA.com stiller Danmark op i en 4-2-1-3, hvor Harder er at finde på den offensive midtbane.
Desuden er der et par nye navne med i startopstillingen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sofie Svava får chancen, efter at hun under VM sad på bænken i alle fire kampe. Desuden er der også blevet plads til Frederikke Thøgersen og Sofie Junge Pedersen.
Der er kampstart klokken 18:00 på Energi Viborg Arena, hvor bold.dk er på plads.
Danmarks startopstilling:
Lene Christensen - Frederikke Thøgersen, Stine Ballisager, Simone Boye, Katrine Veje - Kathrine Kühl, Sofie Junge Pedersen - Pernille Harder - Josefine Hasbo, Amalie Vangsgaard, Sofie Svava.
Tysklands startopstilling:
Merle Frohms, Sarai Linder, Kathrin Hendrich, Marina Hegering, Felicitas Rauch - Sydney Lohmann, Lena Oberdorf, Lina Magull, Nicole Anyomi, Alexandra Popp, Klara Bühl.

Tyskland
Danmark (k)






































