2025-12-30 07:52:32

Vejgaard henter HB Køge-spiller

Vejgaard oplyser på sin Facebook-profil, at klubben henter 19-årige Lukas Schmidt, der har udløb i HB Køge ved årsskiftet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejgaard Boldspilklub opruster forud for forårssæsonen. 

CampoBet 3. divisionsklubben henter 19-årige Lukas Schmidt, der kommer til klubben fra HB Køge, hvor hans kontrakt udløber ved årsskiftet. 

Det oplyser Vejgaard på sin Facebook-profil. 

Lukas Schmidt, der primært huserer på den centrale midtbane, er ifølge Transfermarkt noteret for 12 kampe for HB Køges førstehold. 

Tilbage i oktober blev Schmidt rykket op i HB Køges førsteholdstrup, hvor sportsdirektør Auri Skarbalius beskrev ham med følgende ord. 

- Lukas er en energisk og kompromisløs box-to-box midtbanespiller, der konstant er i bevægelse og tager ansvar på banen. Han har store lederegenskaber og et naturligt drive, fortalte Auri Skarbalius til HB Køges hjemmeside. 

Men nu er Lukas Schmidt altså ny mand i Vejgaard. 

Aalborg-klubben rykkede i sommer op i 3. division og ligger på 9.-pladsen efter de første 16 runder. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce