2025-05-13 12:35:00

Vejle kan selv afgøre det: Havde de færreste nok troet

Vejle Boldklub er over nedrykningsstregen og kan afgøre egen skæbne i 3F Superligaen. Den overraskende udvikling bringer naturligvis glæde i Nørreskoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

VFF

0 - 1

VB

Vejle Boldklub øjner endnu en sæson i 3F Superligaen.

Mandag aften rykkede Vejle over nedrykningsstregen, da det på hjemmebane blev til en 2-0-sejr over Lyngby Boldklub.

Med to spillerunder igen kan Vejle derfor afgøre egen skæbne i den bedste række.

Det glæder profilen Thomas Gundelund: 

- Det er selvfølgelig dejligt, at vi har sat os i en position, hvor vi kan afgøre det selv og ikke er afhængige af andre. Det havde de færreste nok troet, da vi startede foråret. Nu er vi der, så det skal vi holde ved.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle kan selv afgøre det: Havde de færreste nok troet
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- En sejr giver noget selvtillid. Det havde vi brug for, og så håber vi at ride videre på den mod Viborg, men vi ved også, at Viborg er et stærkt hold, som kan give mange hold problemer, udtalte Thomas Gundelund efter mandagens sejr til den skrevne presse.

Vejle-træner Steffen Kielstrup glæder sig ligeledes over den positive udvikling, men han holder benene plantet på jorden.

- I næste uge kan det se helt anderledes ud igen. Vi er glade for at være, hvor vi er i dag.

- Vi har gjort det godt i en længere periode. Det har ikke været kønt i hver kamp, men vi har skrabet point sammen, så vi til det sidste har muligheden og selv kan afgøre det.

- Vi kunne have været på sommerferie for længe siden, men vi må lige vente lidt endnu, lyder det med et smil. 

Steffen Kielstrup overtog i vinter tøjlerne i Vejle, da man fyrede Mihai Teja. På det tidspunkt var Vejle på sidstepladsen med bare seks point i 17 kampe.

Derfor lægger han ikke skjul på, at han havde købt det nuværende scenarie, hvis han blev det tilbudt i sin tid.  

- Det ville være et drømmescenarie. Da vi tog over, vidste vi, at der skulle ske et mirakel. Der skulle ændres på lidt ting, og glæden skulle tilbage i truppen. Det har vi fået, udtalte Steffen Kielstrup til Bold og den skrevne presse.

Vejle Boldklub er nu på 25 point i 30 kampe. Det er et enkelt point mere end både Lyngby Boldklub og AaB.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

VFF

0 - 1

VB

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce