Op/nedrykningsspil -Vendsyssel-chef: Uafklaret med Lucas Jensen
2019-06-13 14:13:05
Foto: Getty Images

Vendsyssel-chef: Uafklaret med Lucas Jensen

Vendsyssel siger farvel til de tre lejesvende Benjamin Källman, Matti Steinmann og Jon Dagur Thorsteinsson, mens Lucas Jensens situation fortsat er uafklaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel har haft flere spillere på lejeaftaler i den forgangne sæson, men efter nedrykningen til 1. division skal der ryddes ud i truppen.

De tre lejesvende Benjamin Källman, Matti Steinmann og Jon Dagur Thorsteinsson fortsætter ikke i Vendsyssel, bekræfter sportsdirektør Ole Nielsen over for bold.dk.

Finske Källman vender dermed tilbage til Inter Turku, tyske Matti Steinmann skal retur til Hamburger SV, mens Jon Dagur Thorsteinsson skal tilbage til Fulham, hvor han netop har forlænget sin aftale.

Ole Nielsen fortæller desuden, at situationen omkring Lucas Jensen endnu ikke er afklaret - den 24-årige offensivspiller har kontraktudløb denne sommer.

- Det er stadigvæk uafklaret. Jeg tror heller ikke, at Lucas har besluttet noget, lyder meldingen fra Ole Nielsen.

Vendsyssel har allerede sagt farvel til Alhaji Kamara, der skal til Randers FC, mens Michael Tørnes fortsætter i Brøndby, og Moses Opondo skal til OB.

Sander Fischer er rykket til Excelsior, mens Mads Roerslev skal tilbage til FC København efter endt lejeophold.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce