CampoBet 2. division -Vendsyssel får håndsrækning af kommunen
2026-02-12 10:58:09
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssel får håndsrækning af kommunen

Vendsyssel FF har fået en håndsrækning af Hjørring Kommune, da en gæld til kommunen svarende til over to mio. kroner bliver indefrosset i to år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

VEN

2 - 1

BRA

Vendsyssel FF er tilbage på danske hænder.

Efter et eksotisk eventyr med colombianske ejere blev den nordjyske klub i november 2025 købt tilbage af 25 lokale virksomheder.

De står dog tilbage med et stort økonomisk oprydningsarbejde, og i den proces har de spurgt om hjælp hos Hjørring Kommune, som de skylder 2.107.014 kroner.

Onsdag skulle kommunens økonomiudvalg drøfte en anmodning fra Vendsyssel FF om en midlertidig indefrysning af restgælden på et gældsbrev, der rækker tilbage til corona-nedlukningerne, samt skyldig stadionleje og afdrag på salgsboder. 

Vendsyssel FF anmodede om, at restgælden på gældsbrevet fra 2021 med restgæld på 1.582.319 kr. samt skyldig stadionleje og afdrag på salgsboder for 2025 på 524.695 kr. indefryses indtil primo 2028. 

Herefter skal gælden afvikles med cirka 150.000 kr. pr. halvår.

Den anmodning ser Vendsyssel FF ud til at få godkendt.

Økonomiudvalget indstiller nemlig til, at der indgås en aftale om indefrysning af restgælden samt den skyldige stadionleje og afdrag på salgsboder.

Det fremgår af referatet fra mødet, og borgemester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro, bekræfter også beslutningen over for Bold.

- Vi slår beløbene sammen, og så sætter vi afdraget på nul de næste to år.

Borgmesteren mener, at det her er en god løsning for alle parter.

- De står i en svær situation, og vi skal som kommune sikre vores ting, men der er et erhvervsliv, der går ind og bakker op og tager et kæmpe ansvar, og det vil vi også gerne give vores bidrag til.

- Med denne håndsrækning, bliver vores penge stadig sikret, men der går bare en lidt længere horisont, inden vi får dem. Og så håber vi i den grad, at vi kan være med til at beholde vores fodboldklub, siger Søren Smalbro.

Vendsyssel FF forventer et driftsunderskud i 2025 på 15-16 mio. kroner som følge af dispositioner fra de tidligere ejere. De nye investorer har indskudt kapital, der skal være med til at sikre klubbens fortsatte drift og dække akutte forpligtelser.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

VEN

2 - 1

BRA

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce