3F Superliga -Vendsyssel-stopper er færdig for sæsonen
Foto: Vejle Boldklub
2019-04-24 08:36:12
Foto: Vejle Boldklub

Vendsyssel-stopper er færdig for sæsonen

Vendsyssels Jakob Hjorth skal opereres i skulderen, og han kommer derfor ikke i kamp for nordjyderne igen i denne sæson, siger han til Nordjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jakob Hjorth kan ikke spille flere kampe for Vendsyssel i denne sæson.

Forsvarsspilleren slog skulderen af led i hjemmekampen mod AaB den 13. april, og nu skal han igennem en operation, som holder ham ude i noget tid. Det siger han til Nordjyske.

- Jeg er nok først tilbage på banen i starten af september, men udsigterne er gode. Det er en specialist i København, der skal operere mig denne gang, og han mener, at risikoen for tilbagefald efter operationen er lille, siger Jakob Hjorth.

Forsvarsspillerne Alexander Juel Andersen og Sander Fischer udgik af weekendens kamp mod Hobro, og de er begge tvivlsomme til fredagens kamp mod Randers.

De er begge blevet scannet, men klubben afventer endnu svar på deres situation, siger sportsdirektør Ole Nielsen til mediet.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce