



Leicester havde muligheden for at cementere deres dukseplads i The Championship, hvor de med en sejr kunne slå hul på fem point ned til Ipswich på andenpladsen.
Til opgaven skulle danskerklubben besøge Swansea, som gik ind til opgøret fra en 17. plads i rækken.
Mads Hermansen var ganske som ventet at finde mellem stængerne, mens også danske Jannik Vestergaard havde fået genvalg fra Leicesters 2-0-sejr over Stoke.
De to danskere kunne imidlertid ikke forhindre, at Swansea bragte sig i front med 1-0 efter 20 minutters spil ved Matt Grimes.
Grimes stod på kanten af feltet efter et hjørnespark, og han tog chancen med en flugter fra kanten af feltet, som buldrede i nettet og skabte stor jubel hos hjemmepublikummet.
Det lignede, at waliserne ville gå i omklædningsrummet med en føring, men en vis dansker ville det anderledes.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et minut før pausen kunne Wilfred Ndidi forlænge et indlæg fra Stephy Mavididi, og trods en afretning fra Swansea havnede bolden lidt tilfældigt på knæet af Vestergaard, som prikkede den i nettet.
Altså var stillingen 1-1 ved pausen, og herfra overtog Leicester teten.
Først Kunne Abdul Fatawu sende sit hold i front efter en god times spil, da han modtog en pasning fra Kieran Dewsbury-Hall i feltet, som han bankede i nettaget til 2-1.
I det 70. minut blev Kasper Pedersen sat på banen for Swansea, men danskeren kunne ikke ændre på udfaldet af kampen for sit mandskab.
Til slut var det i stedet Kelechi Iheanacho, som tre minutter før tid løb en stikning fra Ndidi op og lukkede til 3-1.
Dermed har Leicester godt styr på The Championship og ligner et hold, der vender tilbage til Premier League med det samme.

Swansea
Leicester
Championship
































