
Henover julen gik FC København på rov hos Viborg FF, hvor de hentede cheftræner Jacob Neestrup til hovedstaden, hvor han skulle være assistent for Jess Thorup.
Til trods for dette har Viborg-skibet sejlet grundspillet sikkert i havn, hvor det er blevet til seks sejre i seks mulige efter vinterpausen.
Det er sket med Lars Friis ved roret, efter han overtog fra Neestrup. Viborg-træneren glæder sig derfor selvsagt over de flotte resultater og det gode udgangspunkt inden oprykningsspillet, hvor julens turbulens ikke har ødelagt noget for topholdet.
- Det ville være løgn at sige, at vi ikke har et fantastisk afsæt. Vi har otte point ned og en bedre målscorer. Selvfølgelig har vi et rigtigt godt afsæt. Det er ikke det samme som at sige, at noget er afgjort, for det er det bestemt ikke. Vi skal ud og jagte og angribe igen. Vi skal ikke bare forsvare de otte point.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det giver en fantastisk tro. Her efter jul, i forhold til den smule turbulens der var der, har staben bare arbejdet svinehårdt. De har bare bidraget 100 procent. Udover spillerne har gjort, alt hvad de kunne, så har vi haft en toptunet stab, siger Lars Friis til Viborgs hjemmeside.
Viborg fører med henholdsvis syv og otte point ned til Silkeborg og Esbjerg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
Betinia Liga



































