Op/nedrykningsspil -Viborg forlænger med ung forsvarsspiller
Foto: Lars Troels/Viborg FF
2019-06-01 10:36:06
Foto: Lars Troels/Viborg FF

Viborg forlænger med ung forsvarsspiller

Viborg har forlænget kontrakten med den 20-årige forsvarsspiller Simon Trier, der er udviklet i egne rækker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den unge forsvarsspiller Simon Trier har forlænget sin aftale med Viborg.

20-årige Trier, der kan spille i midterforsvaret og på backen, har underskrevet en ny aftale frem til sommeren 2022, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Simon Trier er blevet udviklet i egne rækker og har indtil videre spillet 17 kampe for klubben.

- Vi er først og fremmest rigtig glade for at forlænge med en af vores egne talenter. Det betyder meget for os, og det er samtidig også en ros til talentafdelingen i klubben, siger sportschef Jesper Fredberg.

- Simon har gode fysiske forudsætninger som forsvarsspiller, han har en stærk mentalitet og så er han dygtig med begge ben. Vi er rigtig glade for at have ham her i de næste tre år, hvor vi sammen skal løfte ham og klubben til næste niveau.

I denne sæson blev det til seks kampe i 1. division for den unge forsvarsspiller.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce