Viborg meddelte tidligere tirsdag, at man ville få en offensiv spiller til lægetjek senere på dagen, og klubben har nu løftet sløret for, hvem spilleren er.
Den midtjyske klub meddeler tirsdag, at man henter den albanske angriber Albion Avdijaj i schweiziske Grasshoppers.
Han har underskrevet en treårig kontrakt med Viborg FF.
- Avdijaj er en angriber, som vi længe har kigget på, og vi er glade for, at det endelig er faldet på plads. Han er en klassisk 9’er med en god fysik, fint hovedspil, sparker med begge ben og så er han meget aggressiv i sit spil, siger sportschef Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside.
- Han er en anden type end vores øvrige angribere, så han kommer til at supplere vores offensiv rigtig godt.
- Han har fået en god fodbolduddannelse, og vi ser et rigtig godt potentiale, som vi skal have forløst her hos os. Vi forventer klart, at han kan gøre en forskel for os indenfor relativt kort tid, siger Jesper Fredberg.
Den 191 centimer høje angriber får trøje nummer 9 i den jyske traditionsklub.


Grasshoppers
Viborg FF
Betinia Liga































