1. Division -Viborg sikrer sig aftale med FC Roskilde-profil
2020-06-03 15:04:01
Foto: Getty Images

Viborg sikrer sig aftale med FC Roskilde-profil

Den 21-årige offensivspiller Younes Bakiz skifter fra den kommende sæson FC Roskilde ud med en treårig kontrakt i Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg FF var ifølge bold.dk's oplysninger allerede i januar interesseret i at tilknytte FC Roskildes Younes Bakiz, og nu er skiftet en realitet.

Den 21-årige offensivspiller har underskrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023. Den træder i kraft fra begyndelsen af næste sæson.

- Younes er en ung, talentfuld offensivspiller med et spændende potentiale, som allerede har bevist sig i rækken. Han kan spille både på kanten og centralt, og er en type, som vi mener passer godt ind i vores spillestil.

- Vi tror på, at han kan tage endnu et skridt i sin udvikling her i vores miljø, og vi glæder os til at få ham herover til næste sæson, siger Viborg-sportschef Jesper Fredberg i en pressemeddelelse.

Younes Bakiz har tidligere spillet i Brøndbys ungdomsafdeling. I denne sæson har han været en af de vigtige folk hos FC Roskilde, som altså nu mister den offensive profil.

Han har i denne sæson bidraget med otte mål i FC Roskilde - seks i 1. division og to i pokalturneringen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce