1. Division -Viborgs førstekeeper er korsbåndsskadet
Foto: VFF.dk
2019-08-19 13:40:33
Foto: VFF.dk

Viborgs førstekeeper er korsbåndsskadet

Viborgs førstekeeper Lucas Lund har overrevet det forreste korsbånd og må holde pause op til et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborgs unge førstemålmand Lucas Lund kom galt af sted i kampen mod Skive, og dommen er den værst tænkelige.

Den 19-årige keeper har nemlig overrevet et korsbånd, og han er dermed ude i ni til 12 måneder.

- Jeg har overrevet mit forreste korsbånd, så det er desværre den værst tænkelige melding. Jeg har heldigvis gode folk omkring mig, og den støtte, jeg allerede har mærket fra fans, holdkammerater og trænere giver bare ekstra motivation til at komme stærkt tilbage, siger Lund til vff.dk.

Lucas Lund har stået sæsonens første fire 1. divisionskampe for Viborg, hvor han ikke har lukket et eneste mål ind.

Viborg har i forvejen målmændene Can Dursun og Ingvar Jonsson.

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce