
Man skal smede, mens jernet er varmt.
Det erkender man nok i Silkeborg, efter at man afviste meget store bud på Alexander Busch i vinterens transfervindue.
Den unge stopper, som er meget savnet i Søhøjlandet, har ikke været i aktion for Kent Nielsens tropper siden, og det skyldes en lyskeskade.
Efter mandagens nederlag mod FC Nordsjælland fortalte Silkeborg-træneren, at Busch sandsynligvis er ude resten af sæsonen.
- Der er ingen forventninger om, at han kommer til at spille på den her side af sommerferien, siger Kent Nielsen til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kommer det bag på jer?
- Nej, jeg tror også allerede, at det er blevet meldt ud, at det (omfanget, red.) var svært at vide, når det var lysken. Det går langsomt fremad, men det er langsomt, forklarer Silkeborg-træneren.
20-årige Busch står noteret for 41 kampe i Silkeborg-trøjen. Derudover kan han skrive tre U21-landskampe på sit CV.
Skaden betyder også, at Silkeborg må se bort fra den vigtige stopper i pokalfinalen mod AGF, der spilles den 9. maj.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
3F Superliga




































