


Viking spillede sig lørdag aften et skridt nærmere det norske mesterskab, da de hjemme besejrede HamKam med 3-0.
Stavanger-klubben havde danske Peter Christiansen med fra start, mens Anders Bærtelsen blev skiftet ind undervejs.
Trods et overtag fra Viking i første halvleg, lykkedes det ikke forhåndsfavoritterne at bringe sig i front efter de første 45 minutter.
Efter 55 minutter kom den forløsende scoring.
Viking-anfører Zlatko Tripic afleverede bolden til den tidligere FC Midtjylland-spiller Kristoffer Askildsen, der på kanten af feltet elegant lagde bolden ind i målhjørnet til 1-0 til stor glæde for hjemmepublikummet.
Viking var ikke færdige. I det 75. minut fordoblede Joe Bell føringen, da han tog bolden ned på kanten af feltet med brystet og kanonerede den ind til 2-0.
Ti minutter før tid lukkede Zlatko Tripic opgøret endegyldigt, da han gjorde det til slutresultatet 3-0.
Resultatet betyder, at Viking nu fører Eliteserien med fire point ned til Bodø/Glimt på andenpladsen inden de sidste to spillerunder.
Bodø/Glimt har dog en kamp i hånden og møder søndag Bryne på hjemmebane.
Viking har ikke vundet det norske mesterskab siden 1991.
Du kan se stillingen i Eliteserien her.


Viking
HamKam
Norge Eliteserien
































