Årets julekalender på bold.dk handler i anledning af VM naturligvis om landsholdsfodbold.
Hver dag frem til juleaften fortæller en tidligere landsholdsspiller om store oplevelser, sjove holdkammerater og fede anekdoter fra forskellige samlinger og slutrunder.
Bag femte låge finder vi Kim Vilfort, der nåede at spille hele 77 A-landskampe med 14 mål til følge.
Midtbanespilleren stiftede bekendtskab med sin første slutrunde ved EM i 1988, men han havde tidligere været en del af OL-landsholdet.
Ved EM i 1988 var Vilfort med som fremtidens mand, og udtagelsen kom som en overraskelse for ham, siger han til bold.dk.
- Det var fantastisk at blive udtaget på den måde. Jeg ved godt, at jeg havde en god sæson i Brøndby, men det var fantastisk at blive udtaget på denne måde.
- Vi havde et godt OL-landshold. ’Faxe’ (John ’Faxe’ Jensen, red.), Lars Olsen og Flemming Povlsen var med. På den måde var det fantastisk at være en del af det, siger Kim Vilfort til bold.dk.
Landsholdet var sammentømret, da mange af spillerne kendte hinanden fra ungdoms- og ligalandsholdet, mens der også var rutinerede stjerner på holdet i form af blandt andre Morten Olsen.
Det var stort for Vilfort at blive en del af det danske landshold.
- Man får en stolthed, og så får man en opmærksomhed. Det er lige så meget det, der gør, at man er klar over, at det er noget specielt. Selvfølgelig er man stolt i forhold til omgivelserne. Man fik et bevis på, at man havde gjort det godt ved at blive udtaget.
EM i 1988 endte med tre danske nederlag til Vesttyskland, Italien og Spanien i gruppespillet.
Svært at forholde sig til EM i 1992
Fire år efter gjaldt det EM i 1992, hvor Danmark på sensationel vis blev europamester. De danske spillere havde forberedt sig på, at det skulle være en stille og rolig sommer, da kvalifikationen til slutrunden glippede.
Artiklen fortsætter efter billedet
Krigen i Jugoslavien sendte dog Danmark til EM i Sverige, og det var underligt, husker Vilfort.
- Det var lidt svært at forholde sig til, fordi det ligger i kortene, at hvis man skulle være ordentlig forberedt, skal man have forberedt sig i lang tid og grundigt.
Danmark endte med at spille sig videre fra gruppen efter en uafgjort mod England, et nederlag til Sverige og en sejr over Frankrig.
Inden den sidste gruppekamp mod Frankrig valgte Kim Vilfort dog at rejse hjem til sin kræftsyge datter. Han fortæller, at datterens behandling ændrede sig, og han var nødt til at tage hjem.
Vilfort endte med at vende tilbage til den danske trup, og det kunne nærmest kun lade sig gøre, da slutrunden blev spillet i nabolandet.
- Jeg blander ikke tingene sammen. Når jeg går på banen, er det for at spille fodbold. Der var ikke nogen, der spurgte mig, da jeg spillede landskamp i efteråret 1991 og scorede. Der var vi samme proces igennem.
- Jeg havde lavet en plan for det hele, og der var der ingen, der spurgte mig om, hvordan jeg havde det, da jeg scorede. Jeg har det lidt ambivalent med den interesse, som pludselig dukkede op. Den interesse var der ikke i efteråret 91’.
- Der var min datter også syg og under samme behandling. Jeg tog hjem, fordi der pludselig skulle laves om i forløbet. Da vi gik videre, fik jeg mulighed for at tage tilbage igen.
- Det er klart, at hvis vi havde spillet i Brasilien, så havde jeg sandsynligvis ikke været med, men den blev spillet i Sverige. Jeg blander ikke tingene sammen. Fodbold er ikke vigtig nok til at kunne blande sådan noget, siger Kim Vilfort og tilføjer, at det var hverdag for ham.
I semifinalen leverede Danmark endnu et kæmpe resultat, da Holland blev sendt ud af turneringen efter en straffesparkskonkurrence.
Artiklen fortsætter efter billedet
Kim Vilforts mål i EM-finalen gav ham mulighed for at komme til udlandet. Foto: Palle Hedemann/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
EM-finalescoring skabte interesse
Den store EM-finale i 1992 var mod Tyskland, og her sparkede Kim Vilfort sig ind i de danske fodboldhjerter. Den daværende Brøndby-spiller scorede nemlig det afgørende mål til 2-0 i den sensationelle sejr.
Målet skabte meget omtale om midtbanespilleren, husker Vilfort, Den forløsende scoring var også med til at skabe et flot eftermæle for midtbanespilleren ved at have markeret sig så voldsomt i den danske fodboldhistorie, mener han.
- Det har sat et voldsomt aftryk på min og Faxes (John ’Faxe’ Jensen, red.) karriere, da vi scorede i finalen. Mål gør det, at der kommer ekstremt stor opmærksomhed.
- Derfor er der ingen tvivl om, at det satte et kæmpe aftryk på, hvad min fodboldkarriere bibragte i forhold til, hvad man blev kendt for i offentligheden.
Den daværende Brøndby-spiller husker også, at flere klubber fik øjnene op for ham, efter han havde sendt den danske befolkning i ekstase.
EM-helten fortæller, at der var dialog om blandt andet et skifte til FC Køln.
- Jeg valgte at blive i Brøndby, selvom der var lidt snak. Når man får nogle resultater, får man nogle plusser. Der skal noget til at trække det ned igen, siger Kim Vilfort og tilføjer, at han nok ikke havde mulighed for at opnå et stort skifte, som John ’Faxe’ Jensen gjorde med skiftet til Arsenal.
- Jeg kunne måske ikke være kommet til en klub på det niveau (som Arsenal, red.), men jeg havde nogle muligheder. Der ville sådan et mål hjælpe. Når man har scoret i en EM-finale, så må man kunne et eller andet.
Midtbanespilleren tilføjer, at han ikke kan give et soleklart svar på, hvorfor han endte med at blive i Brøndby IF. Han kommer dog med et bud.
- Det var nok bare fordi, jeg også havde andre prioriteter end fodbold og penge, siger Vilfort.
For Vilfort og de andre danske spillere var det også godt at få vist, at mandskabet bestemt kunne bide skeer med de store nationer.
- Det var fantastisk at få vist, at vi ikke var så dårlige fodboldspillere, som Hyldstrup (Erik Hyldstrup, red.) sagde dengang. Jeg var med i en gruppe, hvor vi skulle tale om bonusaftaler i 1989.
- Der sagde han noget i retningen af, at vi nok ikke var så gode som de gamle, så vi skulle nødvendigvis ikke have samme bonus for kampene.
- Når man stod som ambitiøs fodboldspiller og en del spillede i udlandet, så fik vi vist, at så dårlige var vi faktisk ikke. Det var fantastisk, men det tænkte vi ikke på der. Der tænkte vi, at vi havde vundet noget. Det, tror jeg, fyldte mest.
Noget af det, som Vilfort ser tilbage på med størst glæde, er den store fest i København, da de danske spillere blev hyldet på Rådhuspladsen.
- Det var reelt set den største oplevelse at komme til København og opleve det, som vi oplevede i de der tre-fem timer. Vi havde været katalysator til at lave noget for et kæmpe fællesskab, hvor stort set alle deltog.
Landstræner var stædig
Richard Møller Nielsen var den danske landstræner ved EM i 1992, og han havde udset sig sit guldhold til slutrunden.
Landstræneren havde dog et anstrengt forhold til pressen, og derfor blev Nielsen på mærkværdig vis ikke kåret som årets træner i Danmark i 1992. Han blev derimod kåret til verdens bedste træner.
- Han var meget tro og stædig. Han fik samlet den gruppe spillere, som, han mente, kunne give det, som han ønskede. Hele optakten i nogle år var noget rodet noget, fordi der var så meget fokus på Richard Møller og medierne og spillet mellem dem. Nogle af de pressemøder før en landskamp handlede nærmest ikke om fodbold, men om flere andre ting.
Mener du, at han fik nok anerkendelse?
- I offentligheden gjorde han ikke, da han ikke kunne blive kåret som årets træner i Danmark i 1992. I mange andre sammenhænge har han fået det. Som bølgerne har lagt sig lidt, har det hjulpet på det. Medierne har en del betydning for den omtale, og hvad der kommer til at foregå.
Richard Møller Nielsen gav spillerne stor frihed, og spillerne vidste præcis, hvad han stod for. Det gjorde, at spillerne toppræsterede i 1992.
- Vi kendte ham fra U21-landsholdet, og der kunne han også slå sig løs. Han var ikke så god til at slå sig løs udadtil.
- Selvom han havde sin meget stringente måde at gøre tingene på, så vidste vi godt, at det kunne være en mulighed. Han fangede stemningen i truppen, og vi fik også lov til at tage nogle øl efter semifinalen.
Artiklen fortsætter efter billedet
Der blev lavet meget sjov på landsholdet. Her ses Kim Vilfort med Henrik 'Store' Larsen. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Telefonfis
Selvom landsholdet fik leveret på banen, var der også tid til fis og ballade uden for kridtstregerne.
- Meget af det foregik nede i fyssernes område. Dels var der dårlig fjernsyn på værelset, og der var ikke computer og mobiltelefoner. Man boede to og to. Det ændrede sig senere hen.
- Doktoren (Mogens Kreutzfeldt, red.) stod ofte for skud, da han skulle ud at se, hvad man skulle have at spise. De første frokoster på Hotel Marina var kæmpestore frokostborde, som de var kendt for. Vi gik til det samme frokostbord som hotelgæsterne. Der var ikke nogen begrænsninger. Der spiste man det, som man havde lyst til.
Han siger, at John ’Faxe’ Jensen altid var klar på at lave sjov, og Peter Schmeichel og Michael Laudrup satte et voldsom indtryk på fodboldbanen.
- Der skete en masse ting som telefonfis, eller hvad der kan ske ved middagsbordet. Der blev ofte lavet en formkurve over Doktoren, og det hang rigtig meget sammen med, hvad man fik at spise.
- Den hang nede i fys-rummet, og den pegede kun nedad, jo længere vi var sammen. Han gik i køkkenet og snakkede med kokken om, hvad der skulle serveres om aftenen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Her ses Kim Vilfort med Henrik 'Store' Larsen og John 'Faxe' Jensen med EM-pokalen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Afklaret med stop
Kim Vilfort fortsatte på landsholdet i fire år efter, og han var også med til EM i 1996, hvorefter landsholdskarrieren fik en ende.
Danmark røg ud af gruppen efter fire point i tre kampe, og han følte, at det var det rette tidspunkt at lægge landsholdsstøvlerne på hylden.
- Kvalifikationen havde været ganske udmærket op til, men så havde jeg en skade. Jeg blev dog klar og kom med på erfaring og meritter. Jeg var røget lidt ud af en fast top-11, hvilket var rimelig nok, fordi jeg var ved at være slidt.
- Jeg meldte også fra efterfølgende i forhold til næste kvalifikation. På det tidspunkt var jeg 33 år. Jeg havde rigeligt at bruge ressourcerne på med det, der foregik i Brøndby, siger Kim Vilfort til bold.dk.
Vilforts sidste landskampe var mod Kroatien ved EM 1996, der endte med et 0-3-nederlag.
Selvom Kim Vilfort ikke valgte at skifte væk fra Brøndby efter EM-finalescoringen i 1992, nåede den målfarlige midtbanespiller at spille i udlandet for franske Lille.
Vilfort nåede også at spille for Skovlunde og Frem, og han stoppede karrieren i Brøndby i 1998 som 36-årig, hvor Vilfort har opnået legendestatus.
Han opnåede 470 kampe for Brøndby med 119 mål, syv danske mesterskaber og tre pokaltitler til følge.
Af Divisionsforeningen blev Kim Vilfort i 2014 kåret som Århundredes bedste spiller de seneste 100 år.
I dag er 60-årige Vilfort ansat i administrative afdeling i Brøndby IF.
