

Ange Postecoglous Tottenham stillede ikke ligefrem stærkt op, da de fredag mødte Aston Villa i Premier League.
London-klubben gjorde nemlig klar til næste uges Europa League-finale.
Modsat havde Villa alt at spille for, da de fortsat er inde i kampen for at ende på Champions League-pladserne.
Og i anden halvleg blev det især tydeligt, hvem der ville det mest.
Knap en time var der spillet, og så kunne Ezri Konsa score efter en sublim dødbold-rutine, der tog Spurs på sengen.
Kort efter dominerede Villa fortsat, og det var ingen overraskelse, da Boubacar Kamara et kvarter senere tog sagen i egen hånd og skød bolden i kassen fra kanten af feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

2-0, og det blev også kampens endelige resultat.
Villa rykker dermed op på fjerdepladsen i Premier League, hvor de har én kamp tilbage i sæsonen.
Her møder de ligaens nummer 15, Manchester United.
Spurs ligger nummer 17.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Aston Villa
Premier League

































