
Casper Nielsen startede for ottende kamp i træk på bænken for Club Brugge, der søndag aften tog imod Genk til en vaskeægte topkamp fra Belgien.
Inden opgøret blev den tidligere Brügge-profil Noa Lang hyldet på grønsværen - hollænderen havde to gode år i klubben, inden han skiftede til PSV i sommeren 2023.
Første halvleg blev indledt med en del løse chancer.
Brugge havde flest af disse, hvor blandt andre Ferran Jutglà trykkede af i sidenettet, mens også Christos Tzolis fik en afslutning reddet på stregen.
Genk holdt dog stand til pausen, men i anden halvleg kom gæsterne under pres igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere 3F Superliga-profil Gustav Nilsson fik sig en god mulighed ti minutter efter pausen efter et glimrende fladt indlæg fra Kyriani Sabbe, men ind ville kuglen ikke.
Hjemmeholdet holdt dog trykket, og det betalte sig til sidst.
Brugge fik tilkendt et straffespark, akkurat som uret rundende de 90 minutter, og selvom Maxim De Cuypers dårlige forsøg sad lige i handskerne på Mike Penders, gik bolden under keeperen og i mål.
Med 1-0-sejren holder Brugge fast i netop Genk i toppen af den bedste belgiske række, Jupiler League - nu er det kun ét point, der adskiller de to mandskaber i tabellen.
Inden opgøret havde Genk ikke tabt i ligaregi siden 15. december sidste år.
Husk, at du kan se belgisk topfodbold live med et abonnement på Bold+. Læs mere her.

Club Brugge
Genk
Jupiler Pro League




























