2026-07-02 05:30:00

VM-natten: Baneløbere, skænderi og stjerne i karantæne

VM-natten er gået, og mens du har sovet, har der været gang i både kampe og nyheder. Bold giver dig overblikket her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

VM spilles i år på den anden side af Atlanterhavet, og det betyder, at store dele af slutrunden foregår om natten dansk tid - men frygt ej!

Mens du har sovet, har Bold sørget for, at der ligger masser af opdateringer fra VM-slutrunden klar til dig.

I nat er der spillet to knockoutkampe.

Belgien vandt 3-2 over Senegal efter forlænget spilletid. Belgierne var ellers bagud med 0-2 med fem minutter igen, men endte altså med at gå videre.

I ottendedelsfinalen skal Beglien møde USA, der vandt 2-0 over Bosnien. Amerikanerne imponerede, men Folarin Balogun blev udvist i kampen, og USA-stjernen misser derfor ottendedelsfinalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -VM-natten: Baneløbere, skænderi og stjerne i karantæne
Foto: Troy Wayrynen/Reuters/Ritzau Scanpix

Foruden de to kampe har der også været masser af nyheder fra USA, Mexico og Canada i løbet af natten.

Bold giver dig her tre nedslag fra natten:

Baneløbere
Kampen mellem Belgien og Senegal blev undervejs afbrudt på grund af, at flere baneløbere kom ind på banen. Der gik lidt tid, før kampen kunne blive sat i gang igen, da vagterne havde svært ved at fange en af dem.

Skænderi
Opgøret bød også på et skænderi mellem to medspillere. Belgien-spillerne var nemlig så frustrerede undervejs i kampen, at Leandro Trossard og Youri Tielemans var i en ophedet diskussion på vej til vandpause. Læs mere her.

Kontroversiel udvisning
Folarin Balogun fik direkte rødt kort mod Bosnien. Angriberen endte nemlig tilfældigt med at træde ned på Tarik Muharemovic' ankel efter en duel, og efter en VAR-gennemgang endte den amerikanske stjerne med at få et direkte rødt kort. Angriberen misser derfor kampen mod Belgien. Læs mere om kampen her.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback

Hattrick | Afsnit 131

Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.

Læs mere
-8:14

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce