Den tidligere tyske landsholdsspiller og VM-vinder Bernd Hölzenbein er gået bort.
Det oplyser hans tidligere klub Eintracht Frankfurt på sin hjemmeside.
Hölzenbein spillede størstedelen af sin karriere i netop Frankfurt, hvor det ifølge Transfermarkt blev til hele 524 kampe.
Tyskeren kunne dække flere forskellige positioner i det offensive, og det afspejler hans måltotal også. Hölzenbein lavede nemlig hele 212 kasser i Frankfurt-trøjen, hvor han tre gange vandt den tyske Pokalturnering.
Karrierens helt store triumf kom i 1974, hvor han var en del af det vesttyske landshold, der vandt VM på hjemmebane.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bernd Hölzenbein var også med, da vores naboer i syd to år senere spillede EM-finale. Her måtte de forsvarende verdensmestre dog tage til takke med sølv, da Tjekkoslovakiet vandt på straffespark.
Den nu afdøde Frankfurt-legende nåede 40 landskampe for Vesttyskland. Han spillede fuld tid i begge finaler.
Efter 14 år på Frankfurts førstehold afsluttede han karrieren i USA.
Bernd Hölzenbein blev 78 år.
Ein Eintrachtler durch und durch. Eine Legende, wie sie im Buche steht. Einer der Größten, die wir hatten. Bernd Hölzenbein, Ehrenspielführer der Eintracht, verstarb am Montag im Alter von 78 Jahren im Kreise seiner Familie 🖤 pic.twitter.com/BJRCZDGDGP
— Eintracht Frankfurt (@Eintracht) April 16, 2024


Eintracht Frankfurt
Tyskland






























