Vendsyssel FF -Voksende lazaret ærgrer Vendsyssel-chef
Foto: PhotoCare, Hjørring/Vendsyssel FF
2019-04-23 10:56:46
Foto: PhotoCare, Hjørring/Vendsyssel FF

Voksende lazaret ærgrer Vendsyssel-chef

Vendsyssel FF-cheftræner Jens Berthel Askou ærgrer sig over mange defensive skader, og han håber, at nogle af kvalerne er væk inden fredagens kamp mod Randers FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Både Sander Fischer og Alexander Juel Andersen måtte udgå med skader, da Vendsyssel FF mandag mødte Hobro IK i Superligaen.

På skadeslisten er Jacob Hjorth i forvejen, og det betyder altså, at tre af klubbens defensive profiler bøvler med større eller mindre skader.

Efter mandagens kamp var cheftræner Jens Berthel Askou træt af situationen, og han kunne ikke slå fast, hvor mange der er klar til fredagens vigtige opgør mod Randers FC.

- Det er for tidligt at vurdere. Indimellem har nogen fået et lille slag, og så er de ude i lang tid, og andre gange er der nogen, der ligner, de er døde, og så rejser de sig dagen efter, siger han til bold.dk.

Jens Berthel Askou medgiver, at det er nogle store profiler, der lige nu mangler i defensiven.

- Alexander er anfører og har spillet fantastisk igennem lang tid. Han er trådt i karakter og har fundet et fantastisk godt niveau, som har betydet meget for os. Det har Sander også. Hjorth har også været dygtig, når han har spillet.

- Det er vigtige spillere, som vi håber, vi får klar. Vi har desværre måttet undvære nogle vigtige folk, men andre må træde til, og vi skal nok sætte 11 mand på banen, som kan kæmpe for det ene point, vi skal bruge fredag.

- Vi kæmper hver eneste dag for at få de skadede spillere klar, siger Jens Berthel Askou.

Vendsyssel tabte mandagens kamp med 2-3 til Hobro.

Kasper Ørkild / bold@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce