- Jeg synes ikke, at Sabil i øjeblikket viser en parathed til at være i spil til kampene.
- Det skyldes ikke, at han har en kontrakt, der udløber om et år. Det har John Björkengreen også. Det handler lidt mere om måden, som man håndterer det på.
Sådan lød det fra Randers-træner, Rasmus Bertelsen, i seneste runde, hvor Sabil Hansen var udeladt fra truppen.
Backen har et år tilbage af kontrakten og virkede til at have tankerne et andet sted.
Det har dog ændret sig siden sidste uge. Søndag var Sabil Hansen igen at finde i truppen mod FC Nordsjælland, og han blev skiftet ind kort inde i anden halvleg.
Rasmus Bertelsen havde set den fornødne parathed fra den 20-årige Randers-spiller i løbet af ugen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har taget en vurdering på træningsugen, i forhold til om jeg synes, han havde en parathed - det gør jeg med alle spillere.
- Så om han havde en parathed og et niveau, hvor vi synes, at han kunne hjælpe os. Der var også noget i forhold til den formation og struktur, vi ville bruge i dele af kampen, hvor vi havde en tanke om, at han kunne blive værdifuld. Så det var det, siger Randers' cheftræner til Bold og den øvrige skrevne presse.
Bold spurgte efterfølgende, hvorvidt der var sket en ændring eller afklaring omkring Sabil Hansens kontraktsituation, der gjorde, at han var med søndag.
Rasmus Bertelsen henviste til fodbolddirektør, Søren Pedersen. Han har tidligere udtalt, at han forventer et salg af backen.
Sabil Hansen og resten af Randers-mandskabet kunne rejse skuffede hjem fra Farum.
De indkasserede en scoring i de døende sekunder og tabte 0-1 til FCN.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga






























