



Søndag eftermiddag skulle VSK Aarhus på hjemmebane forsøge at holde topholdene fra FC Roskilde og Frem i snor, da de på eget græs bød rækkens sidsteplads fra Dalum indenfor.
Hjemmeholdet havde før kampen endnu ikke tabt i en betydningsfuld kamp i 2022, og det skulle de heller ikke komme til søndag.
Efter lidt over en halv times spil kom værterne i front ved Rasmus Fink Hansen, hvilket var stillingen til pauseteen.
Ti minutter inde i anden halvleg kom hjemmeholdet så også op med to på en scoring af Mathies Skjellerup, inden Thais Damgaard Nielsen ti minutter senere udbyggede forspringet til 3-0.
Inden slutfløjt kom gæsternes Jeppe Banke på tavlen til slutresultatet 3-1 til VSK Aarhus, der med sejren holder sig inden for fire point af Frem, der indtager andenpladsen i gruppen, som giver oprykning til 2. division.
Dalum forbliver sidst i gruppen med 30 point og nu 17 point op til oprykning, som efterhånden ser tæt på umuligt ud.


VSK Aarhus
CampoBet 3. division
Dalum
























