
Under Frederik Birk var Daniel Wass oftest i Brøndbys start-11, men det har Steve Cooper foreløbig lavet om på.
Cooper har i de første to kampe spillet med Benjamin Tahirovic og Stijn Spierings på den centrale midtbane, og derfor er 36-årige Wass på bænken.
Viaplay spurgte ham efter søndagens nederlag i Aarhus til starten under Cooper.
- Det har været en fin tid. Vi har haft en masse ændringer og nye spilsystemer, så det har været fint. Det er klart, at man vil gerne spille, men jeg accepterer og respekterer trænerens beslutning, og så må jeg jo prøve at gøre mit, når jeg kommer ind, siger Wass.
Han er ikke som sådan bekymret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg hviler i mig selv, og jeg skal nok komme ind og spille igen.
- Jeg beviser mig jo hver dag til træning, og så er det op til træneren at stille det hold, han synes er bedst.
- Lige nu sidder jeg ude, og så må jeg acceptere det, og det gør jeg også. Jeg er her for at støtte klubben og mit hold, og så skal jeg gøre det, når det er min tur, siger Daniel Wass.
Brøndbys næste Superliga-opgave er hjemme mod OB på søndag, men først venter B.93 i pokalen onsdag.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























