Sydbank Pokalen -Welbeck: Vendsyssel er et rigtig godt hold
Foto: OB / Morten Wamsler
2016-10-18 13:50:09
Foto: OB / Morten Wamsler

Welbeck: Vendsyssel er et rigtig godt hold

Nana Welbeck forventer en hård kamp mod en god modstander, når OB onsdag møder Vendsyssel FF i pokalturneringen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

DBU Pokalen er nået til 3. runde, og her møder OB onsdag 1. divisionsholdet Vendsyssel FF. 

OB er forhåndsfavoritter i kraft af deres status som Superliga-mandskab, men OB's midtbanespiller Nana Welbeck forventer ingen nem kamp.

- Vendsyssel er et virkelig godt hold. De er fysisk stærke, og de står kompakt. Vi skal sørge for at spille godt og gå videre, siger Welbeck til OB TV. 

At spille mod et lavere rangeret hold i pokalturneringen medfører altid en risiko for fiasko for Superliga-holdene. Senest røg Esbjerg ud til 2. Divisionsholdet B93, men ifølge Welbeck skal OB ikke gøre noget anderledes op til onsdagens pokalkamp. 

- Vi skal ikke gøre noget anderledes i forhold til, hvad vi plejer. Vi tager det som en Superliga-kamp, så vi skal presse dem hårdt, spille vores eget spil og score så mange mål som muligt. 

Nana Welbeck har indtil videre spillet fire Superliga-kampe for OB, men har stadig sit første mål til gode for fynboerne.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce