Starten på den nye sæson har bestemt ikke været nogen succes for West Ham.
Klubben har tabt alle fire ligakampe og har en målscore på 2-10, og derfor har landsholdpausen været en kærkommen lejlighed til at starte på en frisk, mener backen Ryan Fredericks.
- Landsholdpausen har givet os tid til at rense vores tanker. Alle var skuffede efter Wolves-kampen. Vi talte efterfølgende om tingene i omklædningsrummet, og den slags præstationer er uacceptable, siger han til klubbens hjemmeside og hentyder til 1-0-nederlaget mod Wolves i seneste kampe.
Pausen er desuden blevet brugt til at få arbejdet på nogle helt grundlæggende ting på træningsbanen.
- Vi har arbejdet hårdt i landsholdspausen, og vi er optimistiske omkring at levere en meget bedre præstation, og forhåbentlig et bedre resultat, på søndag.
- Vi har været igennem de fundamentale ting omkring, hvordan vi vil angribe og forsvare, og vi har lavet mange fysiske ting, for det er vigtigt at holde det fysiske niveau højt og også forbedre dem.
- Vi har været igennem alt det, træneren ønsker af os, og forhåbentlig kan vi tage det med ind til kampen, siger Fredericks.
25-årige Ryan Fredericks skiftede denne sommer til West Ham fra Fulham. Han har spillet tre ud af holdets fire ligakampe i denne sæson.
Søndag skal West Ham op mod Everton på udebane.


West Ham
Premier League






























