3F Superliga -Wieghorst: Rolim skal lægge på fysisk
2017-12-10 11:12:01
Foto: Getty Images

Wieghorst: Rolim skal lægge på fysisk

Yann Rolim er ikke fysisk, hvor han skal være, og det skal den brasilianske offensivspiller bruge vinterpausen på at komme efter, siger AaB-træner Morten Wieghorst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB's brasilianske offensivspiller Yann Rolim har endnu ikke formået at tilspille sig en fast plads på Morten Wieghorsts mandskab, men det kan ændre sig i foråret.

Rolim mangler nemlig en del fysisk, som Wieghorst håber kan komme på plads i vinterpausen.

- Han har nogle individuelle kvaliteter, som vi sagtens kan bruge, men han skal bruge vinterpausen på at lægge på fysisk, for det er det, der har været en stopklods for ham i meget af efteråret. Får han det på plads, har han en masse kvaliteter, som kan komme holdet til gode, og vi er glade for at have ham i truppen, siger Wieghorst til Nordjyske.

22-årige Rolim har spillet fem kampe i denne sæson for AaB, heraf tre i Superligaen. Han kom til klubben i sommer.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce