Florian Wirtz står foran sin første VM-slutrunde.
Liverpool-tyskeren missede slutrunden i Qatar i 2022 med en skade, men denne gang er Wirtz fit og er således fløjtet med resten af truppen over Atlanten.
Lørdag aften tester Tyskland formen mod VM-værterne USA, og op til kampen har Wirtz sat ord på sin rolle på landsholdet.
- Min rolle har ændret sig i forhold EM-slutrunden i 2024. Et par af de ældre spillere er her ikke længere, og så har man simpelthen brug for nye spillere, der vil føre an, og som vil tage ansvar.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det tror jeg på, at jeg kan. Jeg tror også, holdet forventer det af mig, og jeg er klar til det. Som lille dreng var det altid min største drøm at spille for landsholdet og derefter også ved et VM.
- Jeg er meget, meget glad for at være, hvor jeg er. Nu vil jeg bare prøve at nyde det og gøre det bedste, jeg kan, siger Wirtz ifølge Kicker.
Den 23-årige offensivspiller står noteret for 40 landskampe. Her er det blevet til 11 scoringer.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM
Tyskland



































