- Undskyld, jeg ødelægger den gode stemning.
Sådan siger direktør i Tænketanken Europa samt Tyskland-ekspert, Lykke Friis, i andet afsnit af Bolds EM-podcast 'Wunderbold'.
I episoden 'Hva så, Tyskland - er I klar?' vendes den aktuelle status i værtslandet, hvor man drømmer om en ny sommerdrøm a la den velafviklede VM-slutrunde tilbage i 2006.
Men alt er ikke ligefrem en dans på roser i vores naboland mod syd, hvor potentielle skyer, som Lykke Friis formulerer det, ligger og truer forud for åbningskampen den 14. juni.
- Hele situationen i Mellemøsten, er jeg sikker på, vil udløse betydelige demonstrationer, nogle vil kalde det happenings.
- Der er også ekstra beredskab, og den tyske regering har indført grænsekontrol, siger Lykke Friis.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og de politiske spændinger kan ende med ikke at blive det eneste problem, hvor også den ellers velrenommerede infrastruktur i Tyskland, måske ikke er så fejlfri igen.
- Man skal ikke have været meget i Tyskland som togpassager for at vide, at de tog kører altså ikke altid til tiden.
- Så jeg vil anbefale alle, som skal med tog til de danske kampe, at man lige får tænkt godt og grundigt med tid ind, siger Lykke Friis.
Foruden Lykke Friis er også chef for A-landsholdet Christian Nørkjær gæst, og han giver et særligt indblik i danskernes kommende lejr i den lille tyske by Freudenstadt.
Du kan høre første og andet afsnit af 'Wunderbold' på både Spotify, eller der du normalt hører podcasts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Danmark




































