Bundesliga -Zanka indskiftet da Düsseldorf smed 3-0-føring
2020-02-28 22:23:03
Foto: Getty Images

Zanka indskiftet da Düsseldorf smed 3-0-føring

Fortuna Düsseldorf gik til pause med en 3-0-føring, men tre mål af Hertha efter pausen sikrede hovedstadsklubben et enkelt point.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 24. runde

FT

FDU

3 - 3

HBE

6'
10
Kenan Karaman
Mål
10'
20
Erik Thommy
Mål
45'
30
Kenan Karaman
Mål
64'
31
Erik Thommy
Selvmål
66'
32
Matheus Cunha
Mål
75'
33
Krzysztof Piatek
Mål på straffe

I den tyske Bundesliga havde Fortuna Düsseldorf fredag aften besøg af Hertha Berlin i en kamp, der kunne få stor betydning i den tyske bundstrid.

Danske Mathias Zanka Jørgensen startede kampen på bænken, og herfra kunne han se holdkammeraterne åbne scoringen efter bare seks minutter.

Kenan Karaman blev spillet fri efter en fremragende aflevering af Kevin Stöger, og alene med Herthas keeper sendte tyrkeren køligt bolden i mål.

Få minutter senere slog Düsseldorf til igen. Erik Thommy modtog bolden i venstre side, inden han snød en modstander med et træk ind i feltet, før han flot sendte bolden i det lange hjørne.

I den anden ende havde Krzysztof Piatek en gylden chance for sin første scoring i Bundesligan, men Florian Kastenmeier stod i vejen med en flot redning.

I stedet var det Düsseldorf, som kort før pausen gjorde det til 3-0. Efter et fint opspil, stod Karaman umarkeret inde foran mål, hvorfra han nemt kunne sende sin anden scoring denne fredag i kassen.

Bagud med tre mål lignede det en svær opgave for Hertha, men midtvejs i anden halvleg fik de fornyet håb, da Erik Thommy fuldstændig mistimede sin clearing, og sendte bolden i eget net med sin arm.

Med et kvarter igen trykkede Herthas Matheus Cunha af udefra og via en afretning fra en Düsseldorf-spiller strøg bolden i mål til 2-3.

Den vaklende Düsseldorf-defensiv betød, at Zanka kort efter kom på banen. Danskerens indhop hjalp dog ikke, for kort efter var det Piatek, som kunne åbne sin målkonto i Bundesligaen med scoringen til 3-3. 

Piatek blev nedlagt af Kastenmeier i feltet, og den polske angriber eksekverede sikkert fra ellevemeter-pletten.

Düsseldorf var lige ved at svare igen få minutter før tid, men selvom Nana Ampomah sendte bolden i kassen, blev scoringen annulleret, da han lige akkurat var offside.

I den anden ende var Cunha til allersidst lige ved at stjæle alle tre point til Hertha, men stolpen stod i vejen.

Derfor endte den underholdende kamp 3-3, og dermed er Zanka og co. fortsat i overhængende nedrykningsfare.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 24. runde

FT

FDU

3 - 3

HBE

6'
10
Kenan Karaman
Mål
10'
20
Erik Thommy
Mål
45'
30
Kenan Karaman
Mål
64'
31
Erik Thommy
Selvmål
66'
32
Matheus Cunha
Mål
75'
33
Krzysztof Piatek
Mål på straffe
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce