2026-04-13 15:18:00

Zanka: Træerne vokser ikke ind i himlen

Mathias Zanka Jørgensen er glad for FC Københavns sene sejr, og så mener han også, at kampen mod Randers FC også er et billede af, at træerne ikke bare vokser ind i himlen for FCK. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Randers

FC København fik en drømmestart under Bo Svensson. 

Hjemme i Parken vandt FCK med hele 7-0 over Silkeborg IF, mens det også blev til en sejr i den anden kamp under Svensson. 

Søndagens udekamp mod Randers FC blev dog en noget tættere affære. Efter to sene scoringer vandt FCK, som ellers havde været under pres i store dele af kampen. 

Efterfølgende snakkede Mathias Zanka Jørgensen med den skrevne presse, og han var først og fremmest glad for sejren. 

Derudover erkendte han også, at FCK ikke bare med et snuptag vender tilbage til topniveauet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Zanka: Træerne vokser ikke ind i himlen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg hæfter mig først og fremmest selvfølgelig på resultatet.

- Men det vigtige for os er at vide, at træerne ikke vokser ind i himlen bare fordi, der er en kamp, hvor alt går godt.

- I andre kampe går det mindre godt, hvor man på en eller anden måde kan få tingene gravet sammen, så er man måske på rette vej i forhold til at ændre noget.

- Jeg tror godt, vi kan sige, at i den stime, vi var i for ikke så lang tid siden, havde vi nok tabt den her kamp, siger han til Bold og den øvrige presse. 

Men hvad er forskellen så? Hvorfor vandt FCK pludselig en tæt kamp? Det havde Zanka svært ved at pege på.

- Det har vi snakket om så mange gange før. Det er de her små og uforklarlige ting.

- Man forstår ikke, det er det samme hold og spillere. Hvad gør, at det falder ud til den ene eller anden side? 

- Det kan vi alle sammen gætte på fra nu af og til Mortens aften.

FC København er aktuelt nummer syv i 3F Superligaen. Se tabellen i nedrykningsspillet her

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet

Hattrick | Afsnit 135

Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.

Læs mere
-7:20

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce