





Kort før pausen af mandagens 3-2-opgør mellem FC København og SønderjyskE var FCK's Carlos Zeca og SønderjyskE's Victor Mpindi i det, der lignede et slemt sammenstød.
Carlos Zeca tog et lidt for langt træk, men kom alligevel først på bolden, og så hamrede Mpindi ind i Zeca, der ømmede sig gevaldigt.
Kampdommer, Sandi Putros, gav Mpindi gult kort, og det var ifølge Zeca korrekt dømt, for han så ikke situationen som synderligt alvorlig.
- Det var en normal situation. Jeg fik bolden lidt på afstand og ramte den først. Han troede, han kunne nå den og jeg ved ikke, om han gled også, men det var ikke til mere end et gult kort.
- Jeg synes, det var en god beslutning, sagde Zeca efter kampen, der havde flere kontroversielle kendelser med et rødt kort til Mpindi og tre straffespark:
- Lige den var en god beslutning, men jeg er ikke så overbevist om de andre besluninger. Men det vigtigste var, at vi vandt i sidste ende.
Zeca glædede sig over de tre point efter en kamp, hvor FCK ikke helt lykkedes med det, som værterne gerne ville.
- Det var en god sejr for os i dag. Vi spillede ikke, som vi gerne ville og forventede, men nogle gange er det vigtigste at vinde. Vi kan ikke spille godt hele tiden, men generelt var vi i kontrol.
- SønderjyskE havde selvfølgelig nogle perioder, hvor de pressede os og skabte kaos i vores forsvar, men vi fortjente at vinde, fordi vi var det bedste hold.
FCK er med sejren á point med tredjepladsen AGF, mens der er fire point til FC Midtjylland og fem point op til førstepladsen Brøndby IF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































