



Nytårsdag bød også på flere kampe i den engelske Championship, og startede Kenneth Zohore inde for Cardiff, der gæstede Queens Park Rangers. Zohore og co. kæmpede for vigtige point i toppen af ligaen, hvor holdet inden dagens opgør lå placeret på ligaens fjerdeplads.
Det var gæsterne fra Wales, der efter en målløs første halvleg fik bolden i nettet, da Joe Ralls kunne sende holdet i front fra ellevemeterpletten. Den føring holdt dog kun små ti minutter, da Matt Smith efter en times spil sendte QPR på måltavlen.
QPR bragte sig på sejrskurs med knap tyve minutter igen, da Paul Smyth sendte holdet i front.
Der kom ikke flere scoringer, og dermed mistede Zohore og holdkammeraterne vigtige point i topstriden.
Andetsteds stødte Thomas Christiansens tropper fra Leeds sammen med Nottingham Forest. Her skulle Leeds bruge alle tre point, hvis de fortsat skulle holde fast i de øverste pladser. Det endte dog i en nulløsning. Dermed er Thomas Christiansens tropper placeret på femtepladsen.
Middlesbrough uden Martin Braithwaite i truppen vandt med 3-2 på udebane over Preston North End.


Queens Park Rangers
Cardiff
Middlesbrough
Nottingham Forest
Preston
Championship

































