




Hverken AaB eller Aarhus Fremad havde noget at spille for i forhold til at undgå nedrykning i nedrykningsspillet af Betinia Ligaen fredag aften.
På et solbeskinnet Riisvangen Stadion kunne klubberne fra de to største jyske byer i stedet spille om den øverste placering i nederste halvdel af tabellen.
Den kunne Fremad sikre med en sejr over AaB, og de sort-gule virkede meget opsatte på netop det.
Alligevel skulle de vente helt frem til minuttet før pausefløjt, før Lucas Riisgaard kunne straffe meget sløset AaB-spil af Noel Arnorsson, tage bolden fra islændingen og løbe den i mål til 1-0.
AaB kom offensivt ud til anden halvleg, men det gav ikke mål. I stedet var det igen aarhusianerne, der viste, hvor skabet skulle stå.
Artiklen fortsætter efter billedet

De sidste 20 minutter blev en total nedsmeltning for nordjyderne, med 19-årige Carl Nygaard bag 2-0-målet på en friløber i det 70. minut. Målet var Nygaards første som professionel.
10 minutter før tid blev ondt være for De Røde, da anfører Marcus Kirchheiner kunne spadsere gennem bagkæden og brage bolden i mål til 3-0.
To minutter senere var fiaskoen total for AaB, da Kasper Lunding gjorde det til 4-0, da Magnus Kaastrup med sin anden assist i kampen fandt sin frie holdkammerat i løb.
5-0 skulle det sågar også blive, da Bertil Grønkjær meldte sig i koret af personlige fejl med et kæmpe drop med Yusuf Abdullahi foran sig, og den 19-årige nigerianer scorede kampens femte og sidste mål i tillægstiden.
Dermed er AaB oppe på fem kampe uden sejr, mens Aarhus Fremad overtager aalborgensernes førsteplads i nedrykningsspillet.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
AaB
Aarhus Fremad
Betinia Liga




































