FC Fredericia henter forstærkning i HB Køge.
Midtbanespilleren William Madsen skifter på en aftale frem til sommeren 2027 med Fredericia, når hans kontrakt med HB Køge udløber ved udgangen af juni.
Det meddeler begge klubber fredag eftermiddag.
- Vi har kendt og fulgt William de seneste sæsoner i HB Køge, og vi er sikre på, at han passer godt ind i den spillestil, vi praktiserer i FC Fredericia. Derfor glæder vi os over at William har skrevet under på en tre årig aftale, og vi ser frem til at folde hans talent ud over de kommende år i FC Fredericia, skriver klubben på sin hjemmeside.
22-årige William Madsen har spillet hele sin seniorkarriere i HB Køge, og i denne sæson har han været fast mand i efteråret, mens det i foråret er blevet mere sparsomt med spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det bliver mærkeligt for mig. Det er her, jeg har fået min fodboldopdragelse, og jeg har altid været her i klubben, boet i lokalområdet og haft mine venner her, siger William Madsen til HB Køges hjemmeside.
- Men jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt og få en ny udfordring. Det har jeg fået muligheden for i en god klub i FC Fredericia, så timingen var rigtig nu.
William Madsen har spillet 29 kampe i denne sæson indtil videre, heraf 17 fra start. Det er blevet til fire mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
FC Fredericia
Betinia Liga


































