



Alt fokus er efterhånden rettet på landsholdspausen, men en enkelt kamp resterede i denne runde af Betinia Liga.
Hvidovre IF tog nemlig imod Lyngby Boldklub i en topkamp i næstbedste række.
Lyngby havde vundet tre kampe i streg, og de kom også bedst ud til opgøret.
Frederik Gytkjær modtog efter 11 minutter en aflevering, der kom skråt tilbage i feltet, og den erfarne angriber var sikkerheden selv.
Han satte bolden i det lange hjørne og gjorde det til 1-0.
Hvidovre ville det dog anderledes. Allerede i det 17. minut slog Marius Elvius til, da en afrettet afslutning strøg ind bag Jonathan Ægidius i Lyngby-målet.
Et par minutter efter slog Hvidovre til igen. Et indlæg blev headet tilbage til Morten Knudsen, der flugtede den ind i målhjørnet. 2-1 til hjemmeholdet.
Kampen forsatte i et opskruet tempo, hvor begge hold gav alt i alle nærkampe, mens chancerne kom på stribe.
Først i anden halvleg formåede Lyngby at udligne.
Hvidovre havde ellers en stor chance i den ene ende, men Lyngby afværgede og løb ned i den anden ende og scorede.
Det var Jesper Cornelius, som opfangede en løs bold tæt under mål, efter Hvidovre-målmand Marco Brylov havde reddet i første omgang.
Begge hold jagtede sejren, og det indebar flere skud på målrammen, og nogle ramte tilmed træværket.
Der var muligheder til flere scoringer, men det blev kun til fire.
Derfor endte kampen 2-2. Det placerer Lyngby på anden- og Hvidovre på tredjepladsen i Betinia Ligaen.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Hvidovre IF
Betinia Liga


































