

Næstved Boldklub var pisket til sejr i søndagens udekamp, hvis ikke nedrykningen fra NordicBet Ligaen skulle blive en realitet to runder før tid.
Det var tydeligt at mærke, at der var meget på spil for Næstved, for det var en nervøs affære i første halvleg.
Der var chancer i begge ender, mens HB Køge sad mest på spillet, og ti minutter før pausen kom halvlegens dramatiske højdepunkt, da Næstved-anfører Jesper Christiansen blev udvist.
HB Køges William Madsen faldt til jorden i feltet efter nærkontakt med en Næstved-spiller, og det var Jesper Christiansen ikke tilfreds med, så han råbte et par ord til Madsen, der lå i græsset.
Herefter blandede Casper Jørgensen og Mike Jensen sig i debatten med Jesper Christiansen, som til sidst daskede til Mike Jensen i ansigtet.
Dét takserede dommeren til et rødt kort, og dermed var Næstved en mand i undertal resten af opgøret. Du kan se episoden i videoen her i artiklen.
I anden halvleg var Næstved egentlig godt med, selvom holdet var en mand i undertal, men de formåede ikke at skabe miraklet.
Næstved kastede alle mand frem i slutminutterne, og det fik HB Køge til at stikke kniven ind. Hans Christian Bonnesen blev sendt af sted efter et hjørnespark til Næstved, og alene igennem svigtede han ikke.
HB Køge vandt kampen med 1-0 og sikrede dermed overlevelse, mens Næstved Boldklub rykker ud af NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Næstved Boldklub
Betinia Liga


































