2023-07-22 17:20:54

Nicolaj Thomsen efter nederlag til AaB: Blev testet mod den allerbedste

B.93-profilen Nicolaj Thomsen siger til bold.dk, at Østerbro-mandskabet leverede en stærk indsats på trods af et nederlag på 0-3 til AaB i NordicBet Ligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold På Østerbro Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

B93

0 - 3

AaB

59'
01
Lars Kramer
Mål
61'
02
Lucas Andersen
Mål
90'
03
Nicklas Helenius
Mål

B.93 og AaB bragede sammen i NordicBet Ligaen denne lørdag på Østerbro Stadion. 

Østerbro-klubben holdt stand i godt en time, hvorefter AaB scorede tre mål til slutresultatet 3-0. 

B.93-profilen og den tidligere AaB'er Nicolaj Thomsen siger til bold.dk, at det var noget unikt at møde nordjyderne. 

- Det var specielt. Det var heller ikke noget, som jeg havde håbet på, at jeg skulle møde i 1. division. Når det så er sagt, så er AaB mere et Superliga-hold end et 1. divisionshold. 

- Det synes jeg også, at de viste i perioder af kampen. Vi spillede vores chance, og vi bed fra os i perioder. Der var perioder, hvor vi fik sat spillet godt sammen. Vi viste, at vi er kommet for at spille med og ikke bare være med, siger Nicolaj Thomsen til bold.dk. 

Den tidligere Superliga-spiller mener, at B.93 står et godt sted i forhold til livet i NordicBet Ligaen.

- Jeg synes, at vi er gearet til 1. division, og vi har set gode ud. For hver kamp, som vi kommer til at spille, bliver vi bedre og bedre. 

- Vi kommer til at vænne os mere og mere til tempoet. Jeg er sikker på, at vi er kommet for at blive.

30-årige Thomsen fortæller, at det var fedt at møde AaB, der kan spille i et højt tempo.

- Det var en rigtig god start, og det er også godt at blive testet mod den allerbedste modstander fra start af. De kommer til at kæmpe om at rykke op med det samme.

Får nok point
Kampen giver gode forhåbninger for B.93, og han tror, at B.93 kommer til at klare livet i rækken. 

- Jeg tror helt sikkert, at vi kommer til at skrabe vores point sammen, og det går vi efter. Jeg synes også, at vi spiller til det. 

- I mange andre kampe end den her er jeg ret sikker på, at der her havde givet et eller tre point. Nu mødte vi et Superliga-hold og ikke et 1. divisionshold. Jeg er sikker på, at vi nok skal skrabe mange point sammen.

Selv om det blev til et nederlag til B.93, havde Thomsen tid og overskud til at hilse på de gamle holdkammerater fra AaB heriblandt Lucas Andersen.

- Det var dejligt at se dem igen. Jeg har savnet mange af drengene. Det var fedt at se nogle af dem, som man ikke har snakket med i lang tid, siger Nicolaj Thomsen til bold.dk. 

B.93 møder FC Helsingør på udebane 30. juli.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

B93

0 - 3

AaB

59'
01
Lars Kramer
Mål
61'
02
Lucas Andersen
Mål
90'
03
Nicklas Helenius
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce