





Vejle Boldklub har kurs mod 3F Superligaen, men oprykningstoget kører ikke helt på skinner for tiden.
Efter et nederlag til Sønderjyske og to uafgjorte mod Vendyssel og Hvidovre skulle Vejle torsdag forsøge at rejse sig i Næstved, men det lykkedes ikke helt.
Næstveds Frederik Christensen skulle blot bruge fire minutter på at bringe værterne foran, og så overtog Vejle ellers.
Efter en lille halv time burde Arbnor Mucolli nok have scoret, da han fik chancen på en returbold efter et stolpeskud, men Niklas Dannevang stod i vejen i Næstved-målet.
Dannevang var også på plads, da German Onugkha kom til en stor chance efter 56 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter tog Onugkha dog revanche, da han med et glimrende hovedstød styrede Miiko Albornoz' indlæg i mål til 1-1.
Vejle pressede på og havde chancerne til at tage alle tre point, men Dannevang holdt stand, så det sluttede med en pointdeling i Næstved.
Trods det fjerde pointtab på stribe har Vejle 11 point ned til Sønderjyske på tredjepladsen i NordicBet Ligaen. Haderslev-klubben har dog en kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Næstved Boldklub
Vejle Boldklub
Betinia Liga

































