Efter 159 kampe for Thisteds førstehold er det slut for Mathias Myrthue.
Midterforsvareren har spillet hele sin seniorkarriere i den blåhvide trøje, men nu rykker han til Færøerne, hvor B71 Sandoy står klar med en aftale.
Det fremgår onsdag på Thisteds hjemmeside, og her sender cheftræner Daniel Kristensen sin afgående klubmand godt afsted.
- Jeg har både trænet Mathias som ungdomsspiller og seniorspiller, fortæller Daniel Kristensen på Thisteds hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været en fornøjelse at have ham i truppen, da han er enormt vellidt og altid har gjort alt, hvad han kunne - både til træning og kamp.
- En klubmand som Mathias, der har lagt masser af timer og hjerte i klubben, vil vi selvfølgelig ikke stå i vejen for, når ønsket om at prøve noget nyt opstår. Jeg ønsker Mathias alt det bedste fremover, og hvem ved? Måske bliver det et 'på gensyn'.
Mathias Myrthue havde oprindeligt kontakt med Thisted til sommeren 2026.


Thisted FC
CampoBet 2. division
B71 Sandur
































