2. division -Spids med AaB-fortid er færdig i Thisted: Tager til Færøerne
Foto: Thisted
2023-01-09 15:33:58
Foto: Thisted

Spids med AaB-fortid er færdig i Thisted: Tager til Færøerne

Thisted-sportschef, Peter Bechmann, siger til bold.dk, at Aramis Kouzine ikke længere skal være en del af Thisted FC. Han fortsætter karrieren hos færøske AB Argir. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aramis Kouzine, der har en fortid i AaB og Hobro, blev hentet til 2. divisionsklubben Thisted FC i sommer på en etårig kontrakt.

Opholdet i Thy er dog allerede forbi for den 24-årige canadier. 

Peter Bechmann, der er sportschef i Thisted, siger til bold.dk, at offensivspilleren har fået ophævet kontrakten et halvt år før tid.

- Han var for langt fra spilletid, så vi har lavet en fælles aftale om at stoppe samarbejdet.

Hvordan har du det med, at det ikke blev til mere?

- Det er aldrig godt. I sommer, da vi gik ind i det, havde vi en tro på, at det skulle lykkes. Der er forskellige ting, der har gjort, at tingene ikke har lykkedes. Det er mega-ærgerligt. Vi henter ikke spillere for, at de skal stoppe efter et halvt år. Det skal ikke ske for tit.

Er I skuffede?

- Ja, det kan man godt sige. Vi er ærgerlige også over det også for Aramis’ skyld. Vi ved, at potentialet er der, men vi har ikke kunnet få det forløst. Det håber jeg, at han kan på Færøerne, siger Peter Bechmann til bold.dk. 

Kouzine har allerede fået fremtiden på plads, da den færøske klub AB Argir har præsenteret canadieren. Den færøske klub endte på en ottendeplads i den bedste række i den seneste sæson.

Angriberen fik otte kampe og leverede et mål for Thisted i 2. division i efteråret. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce