


Det kan godt være, at der er landskampstermin, men CampoBet 3. division ligger ikke stille.
Onsdag aften gjaldt det opgøret mellem Hørsholm Usserød IK og Brønshøj Boldklub.
Vi skulle dog hen til anden halvleg for at finde målene.
Efter 50 minutters spil sendte hjemmeholdets Khalid Al-Ali en afslutning afsted med venstrebenet. Den blev rettet af og gik ind i Brønshøj-målet.
Kampen forblev tæt, men det var hjemmeholdet, der havde overtaget.
Efter 80 minutter gav det pote, da de reelt lukkede opgøret. Et indlæg fra baglinjen ramte en Brønshøj-spiller, som lavede selvmål.
I tillægstiden blev der sat trumf på, da Hørsholm-Usserød stak hvepsene en sidste gang til slutresultatet 3-0. Det var igen Khalid Al-Ali, som der denne gang slog til på en omstilling.
Hørsholm-Usserød kravler dermed op på en aktuel femteplads. Brønshøj ligger nummer 4.


Brønshøj Boldklub
CampoBet 3. division
Hørsholm Usserød IK 

































