


Optakten til de afrikanske mesterskaber var vanvittig for Cameroun, men sportsligt går det ganske godt.
Søndag aften bookede Bryan Mbeumo og co. billet til kvartfinalerne med en 2-1-sejr over Sydafrika.
Sejren blev grundlagt efter godt og vel en halv time, hvor et hjørnespark fra Mbeumo blev clearet og lidt tilfældigt havnede hos Junior Tchamadeu, som sparkede Cameroun i front.
Føringen blev fordoblet kort inde i anden halvleg, da Leverkusen-angriberen Christian Kofane flot stangede bolden i nettet til 2-0.
Og det var stillingen indtil kampens absolutte slutfase.
Med to minutter tilbage reducerede Evidence Makgopa, men Sydafrika kom aldrig tættere på end det.
Cameroun møder Marokko i kvartfinalen.


Africa Cup of Nations
Cameroun
Sydafrika


































