Det er lidt over en uge siden, at FC København var på besøg i Malmø.
Til opgøret var svensk og dansk politi massivt til stede, og efterfølgende meldte de ud, at det overordnet var forløbet stille og roligt.
Med enkelte undtagelser.
Blandt andet blev en FCK-fan anholdt og varetægtsfængslet. Og det er han stadig.
Det bekræfter svensk politi over for Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der er tale om en 25-årig mand, der er mistænkt for grov vold.
Mere specifikt er han mistænkt for at have slået og sparket en mand.
Svensk politi bekræfter yderligere, at manden for nu skal forblive varetægtsfængslet.
Den beslutning er truffet, fordi man mener, der er risiko for, at manden flygter ud af Sverige, hvis han løslades.
Foruden denne sag forløb kampen ellers nogenlunde roligt.
En tjenestemand blev angiveligt udsat for vold, ligesom omkring 50 FC København-tilhængere blev afvist ved indgangen til Malmö FF's stadion, da de havde karantæne.

FC København
Malmö FF
CL-kval

























Denne artikel kan ikke kommenteres